Bekey SmartRelay 2.0
Bekey montørapplikation
Monteringen af Bekey SmartRelay 2.0 foretages ved hjælp af Bekeys montørapplikation. For at kunne montere Bekey SmartRelay 2.0 skal en Netkey administrator oprette et montørjob. Når bestillingen er registreret i Netkey bliver montøropgaven tilgængelig i montørapplikationen.
Digital nøgledistribution
Adgangsrettigheder styres via det webbaserede administrationssystem Netkey. For flere oplysninger kontakt drift@bekey.dk.
Kontrollér alle dine låseenheder
Erhvervskunder kan håndtere et ubegrænset antal af Bekey låseenheder igennem Netkey. For flere oplysninger kontakt drift@bekey.dk.
*Vi anbefaler at SmartRelay 2.0 monteres af certificerede elektrikere.
Forudsætninger for montering af Bekey SmartRelay 2.0
Strømforsyning
Forbindelse til en strømforsyning som leverer mellem 6V-24V. Tør omgivelse.
Teknisk monteringsvejledning
Mekanisk montering
SmartRelay 2.0 kan monteres med dobbeltklæbende tape eller i et lukket miljø. Hvis der laves en synlig montering af dørenheden skal den placeres indvendigt, et neutralt sted og i en membrandåse eller en tilsvarende kasse.
Elektrisk montering af SmartRelay 2.0
SmartRelay leveres med 50 cm kabel med seks ledninger.
VCC 1 - Brun
VCC 2 - RØD
RL 1-1 - Orange
RL 1-2 - Gul
RL 2-1 - Grøn
RL 2-2 - Blå
To ledninger (brun og rød) til strømforsyning, to par ledninger (orange og gul samt grøn og blå) for at aktivere låsen.
De orange og gule ledninger forbindes til det normally open relæ RL1.
De grønne og blå ledninger forbindes til det normally closed relæ RL2.
Forsyningsspændingen (VCC1 & VCC2) kan både være jævnstrøm (DC), uden krav til polaritet, og vekselstrøm (AC).
Aktivering af låsen sker via den potentialefri normally open kontakt (RL 1) og sluttekontakten (RL 2). Kun ét relæ bør forbindes til låsen.
Ledningsdiagram, model 1
Brug af NO relæet, anvendes normalt til el-slutbrik.
Ledningsdiagram, model 2
Potentialefri forbindelse vha. NO relæ.
Ledningsdiagram, model 3
Potentialefri forbindelse vha. NC relæ.
Sikkerhedsinstruktioner
For at kunne fungere efter hensigten bør enheden beskyttes for fugt og ekstreme vejrforhold.
- Skil ikke enheden ad.
- Sprøjt ikke vand på enheden. Montér ikke enheden på lokationer udsat for fugt.
- Overbelast ikke strømforsyningen eller relæet.
- Undgå at tabe eller udsætte enheden for stød.
- Placer ikke åben ild (f.eks. tændte stearinlys) i nærheden af enheden.
- Enheden er beregnet til moderate klimaer og må ikke anvendes i høj fugtighed, støvede eller snavsede omgivelser.
- Brug ikke opløsningsmidler til at rengøre enheden.
- For at afbryde og isolere enheden sluk først for strømforsyningen.
- Skær ikke i og beskadig ikke kabinettet.
Bekey SmartRelay 2.0 I drift
Opstart | Lysdioden blinker 5 gange under opstart.
Denne funktionalitet kan ikke deaktiveres. |
Nedenstående funktioner kan slås fra ved behov:
SmartRelay 2.0 er forbundet til strømforsyningen | Lysdioden blinker hvert femte sekund for at indikere at enheden er tændt. |
Bluetooth® kommunikation er etableret | Lysdioden blinker |
Relay er sluttet | Lysdioden lyser konstant |